Bliv brugertester
Tjen penge på at teste og tænke-højt Eksempel på brugertestvideo
Som brugertester kan du tjene op til 100 kr. per test udbetalt som B-indkomst (honorar) direkte til din konto hver anden måned. Du kan teste fra din egen computer, når du har tid. En brugertest tager ca. 30 minutter at udføre, og kræver blot adgang til en computer med internet og tilhørende mikrofon.
Hvordan brugertester man?
Du modtager en mail hver gang en test matcher dig. I denne test stiller vi dig nogle testopgaver, som du skal udføre, imens vores system optager alt, hvad der sker på din skærm, og alt hvad du siger. Du får et scenario, du skal sætte dig ind i inden testen samt forskellige testopgaver du skal gennemgå når du udføre testen.
Det er vigtigt, at du hele tiden "tænker-højt", altså fortæller hvad du føler og oplever under testen.
Antallet af tests du har mulighed for at lave afhænger meget af hvilket segment du er i.
Hvordan kommer jeg i gang?
Alle nye brugertestere skal igennem en ulønnet prøvetest, hvor vi kan vurdere
om du er egnet som brugertester og om din computer lever op til de tekniske krav.
Hvordan optager jeg testen?
Det er nemt at optage både lyd og din computerskærm, lige meget om du har en MAC eller en PC.
Hvis du er MACbruger, skal du blot starte din skærmoptager, du finder i programmet QuickTime Player. Gå ind under Arkiv og derefter skærmoptager.
Hvis du er PCbruger, skal du downloade en skærmoptager. Du får en link til programmet, som er gratis, efter du har gennemført oprettelsen af din konto.
Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer at du tager dine opgaver som tester seriøst, ved at leve dig godt ind testscenariet og ved at være rigtig grundig, når du fortæller din mening. Husk at der ikke er nogle rigtige eller forkerte meninger, jo ærligere du, jo mere kan siden forbedres.
Hvad gør jeg nu?
Passer ovenstående på dig, og har du mod på at prøve kræfter med tænke-højt-tests? Klik på linket nedenunder, og opret dig som tester!
Vi søger brugertestere i alle aldre og størrelser
Vi søger både testere med PC og MAC (MAC - både snowleopard og lion)
